Refshøjgaard er et mindre økologisk familielandbrug på 26 ha beliggende i Favrskov Kommune bare 17 km fra Århus C, 12 km fra Århus N og V, og 20 km fra Århus S. Biodiversitet og avl med planter og dyr af de oprindelige sorter og racer er nogle af nøgleordene for os. Vi vil medvirke til at beskytte natur og grundvand og vise en anden vej i en tid, hvor så meget er industrialiseret.
Vi er i øjeblikket i gang med at samle vores aktiviteter på adressen og lave nogle nødvendige og forhåbentlig gode omlægninger.
Her er både en gårdbutik med kosttilskud og naturmedicin samt et udvalg af økologiske produkter. Desuden rummer butikken et stort udvalg af antik og genbrug, så der er altid lagt op til en oser.
Birgit er eksamineret heilpraktiker, som er en almen praktiserende naturmediciner og desuden uddannet qigong-instruktør. Læs mere her.
Erik er faktisk folkepensionist, men han er også både bonde og smed, og ingen af de to arbejdsområder kan han helt sige farvel til, når blot det foregår i det rigtig tempo og med spændende opgaver, hvor han kan udnytte sin store viden. Læs mere om smedevirksomheden.
Læs om de Økologiske Arealtilskud, som bedriften modtager Her.
Copyright © All Rights Reserved